Røg fra autocamper: Brandfolk frygtede det værste

Brandfolkene frygtede, at der var sovende passagerer i en autocamper, da der mandag morgenkom røg op fra den på Richard Wagner-Strasse i Flensborg.

Det viste sig dog, at der ikke var nogen i autocamperen.

Da brandfolkene kom, var alle køretøjets persienner rullet ned, og de kunne se på bilens nummerplader, at autocamperen var ikke fra lokalområdet.

Redningsfolkene formodede derfor, at der kunne opholde sig sovende personer i autocamperen. Derfor brød de indgangsdøren op og gennemsøgte kabinen.

LÆS OGSÅ: 40 tons tung lastbil væltet rundt: Motorvej mod Danmark spærret

Da det viste sig, at der ingen mennesker var i autocamperen, gik brandfolkene i gang med at lede efter brandens arnested. Det viste sig af være lokaliseret ved sofagruppen i kabinen.

Iført røgdykkerudstyr fik redningsfolkene hevet de ulmende møbler ud i det fri, og derefter kom der gang i skumslukkeren for at undgå, at ilden skulle blusse op igen.

Autocamperen blev totalskadet.

Området var afspærret i en time, men afspærringen er nu ophævet.