Dyrenes Beskyttelse anmeldte sidste år i alt 299 dyreejere til politiet for mulige ulovligheder, et rekordhøjt antal.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse tidligt mandag morgen.
Antallet er en stigning på 15 procent sammenlignet med 2022 og involverede 1538 dyr.
– Det er en trist rekord for de sager, hvor vores beredskab ikke kan skabe bedre forhold for dyrene gennem dialog og vejledning, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
– Og det er dårligt nyt for dyrene, der kan være i klemme i årevis, mens dyreværnssagerne efterforskes og eventuelt behandles i retten, hvis de overhovedet er så heldige at komme så langt.
Anmeldelserne gik blandt andet på uforsvarlig behandling, dumpning, ulovlig import og salg, samt hvalpefabrikker.
Statistikken går tilbage til 2018.
Vagtcentralen 1812 fik ifølge Dyrenes Beskyttelse flere end 5800 henvendelser om sådanne sager i 2023. Men det var kun i 299, at det var nødvendigt at overdrage sagen til politiet.
Sagerne involverede cirka 500 kæledyr og 1000 landbrugsdyr. Halvdelen af kæledyrene var hunde, mens 141 var katte.
Typisk anmeldes katteejere ifølge Dyrenes Beskyttelse for at være flyttet uden at tage deres katte med, mishandling med aflivning til følge, samt utilstrækkelig pasning eller manglende behandling af sygdomme.
Det er dog oftest svært at bevise sagerne, da det ikke er lovpligtigt at mærke katte som med hunde.
– Vi kunne holde langt flere dyreejere ansvarlige for vanrøgt af deres katte, hvis det var lovpligtigt at mærke sin kat, ligesom det er med hunde, siger Yvonne Johansen.
– Med et krav om neutralisering ville vi samtidig se færre sager, hvor antallet af katte vokser ejerne over hovedet.
