Redningsaktion i gang i Øresund

Forsvaret er søndag eftermiddag til stede i farvandet ud for Nivå og Kokkedal i en redningshelikopter og en redningsbåd. En eftersøgning finder angiveligt sted

Forsvarets redningshelikopter EH101 og redningsbåden Heimdal ligger søndag fra 16.30-tiden ud for Nivå og Kokkedal.

Her har Presse-fotos.dk fået et tip om, at en eftersøgning er i gang. Den bliver besværliggjort at tæt tåge.

Presse-fotos.dk har endnu ikke fået tippet bekræftet af myndighederne. Redaktionen har af flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Joint Rescue and Coordination Center (JRCC), men det har endnu ikke været muligt.

Vi forsøger løbende at indhente en kommentar.

Et vidne på stedet fortæller Presse-fotos.dk, at helikopteren flyver rundt i cirkler ude over vandet.

OPDATERING KLOKKEN 17.40:

Forsvarskommandoen oplyser til Presse-fotos.dk, at Forsvaret netop nu foretager en øvelse i området. Derfor er der altså ikke fare på færde.