Rækkehus i brand: Stort beredskabsopbud på adressen

Politi-, brand- og redningsmandskab arbejder søndag morgen ved et rækkehus i Otterup i forbindelse med en brand

Mindst tre brandbiler og flere betjente befinder sig lige nu på Bøgevej i Otterup på Fyn. Det sker efter, at Fyns Politi og brandvæsenet modtog en anmeldelse om brand i et rækkehus søndag morgen omkring klokken 08.00

Kort efter anmeldelsen var beredskabet til stedet på adressen, hvor man hev vandslangerne ud, fik kontrol med branden og slukket flammerne.

SE OGSÅ: KÆMPE UDRYKNING TIL VILLA-BRAND: ALLE PERSONER ER UDE

Beredskabet er klokken 08.50 stadig til stede på adressen. Der er ikke meldinger om, at nogle skulle være kommet alvorligt til skade.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med brandårsagen.