18. aug. 2022 - 15:20

Race Marchall fra Postnord Danmark Rundt involveret i motorcykelulykke



En Race Marshall fra PostNord Danmark Rundt kom før etapen ud for et alvorligt uheld på sin motorcykel og er bragt til hospitalet

Klokken 13.18 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Børup Skovvej og Kolding Landevej i Fredericia.

”Det er tale om en Race Marshall fra PostNord Danmark Rundt, der har været ude at køre før etapen, og han har så været ude for et uheld på sin motorcykel med en personbil,” fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Efterfølgende er Race Marshallen blevet bragt på hospitalet til kontrol. Han er uden livstruende skader.

”Bilen er formentlig kørt ud foran motorcyklen, og det er årsagen til uheldet. Vi er ikke helt sikre endnu, men det er vi i gang med at undersøge,” fortæller vagtchefen.