Pro-palæstinensisk demonstration i det centrale Aarhus

En stor gruppe af mennesker deltager lørdag eftermiddag i en pro-palæstinensisk demonstration i det centrale Aarhus.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at et par tusinde mennesker deltager i demonstrationen.

SE OGSÅ: HÅRDT SÅRET AF KNIVSTIK: OFFER SLÅR ALARM TIL POLITIET

Demonstrationen sker i kølvandet på Hamas terrorangreb rettet mod Israel den 7. oktober, som kostede omkring 1.400 israelere livet, mens mindst 241 er blevet taget som gidsler. Størstedelen er civile borgere.

Efterfølgende er Israel gået til modangreb mod Hamas, der opholder sig i Gaza. Bombardementerne har kostet flere tusinde palæstinensere livet – herunder et stort antal civile.

Hamas er på EUs og USAs terrorliste.