Pony dræbt på mark

Illustrationsfoto.

En shetlandspony blev fredag påført skader af endnu ukendte gerningsmænd. Hesten døde som følge af skaderne, og en anden pony måtte også aflives. Politiet søger nu hjælp til at opklare sagen.

En pony bliver fundet død med synlige skader, som er blevet påført med en skarp genstand.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De skriver også, at en anden hest senere måtte aflives, da den formentlig var blevet bedøvet i så høj grad, at måtte aflives af en dyrlæge.

Ponyerne gik på en mark ved Glibstrupvej sydvest for Lyne nær Tarm, hvor gerningsmændene formentlig er kommet ind på marken fra. Men politiet skriver, at de også kan være kommet ind fra omkringliggende skov.

‘Vi har talt med hestenes ejer og har søgt efter spor på marken og i området. Det har ikke givet os meget at gå efter. Derfor efterlyser vi nu vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området i løbet af fredagen. Det kan være en bil parkeret et unaturligt sted eller personer, der løber rundt inde på markerne. Selv små observationer kan være brikker, der kan hjælpe os i arbejdet med sagen,’ siger fg. politikommissær Lars Boe Larsen, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Herning, i pressemeddelelsen.

Hvis du har set eller hørt noget, som kan hjælpe politiet i deres efterforskning, så vil de meget gerne høre fra dig på telefon 1-1-4.