Politiet: Voldsom kø efter dobbeltuheld på samme motorvej

Onsdag morgen er et færdselsuheld med flere biler skyld i, at der er voldsom kø på Motorring 3

Myldretrafikken på Motorring 3 onsdag morgen er ramt af flere færdselsuheld, der lige nu skaber kaos på motorvejen.

Første uheld skete omkring klokken 07.30 i sydgående retning ved sneglen til Holbækmotorvejen.

Her var flere biler kørt sammen – Københavns Vestegns Politi var sammen med redningsmandskabet kort efter anmeldelsen på stedet, hvor man spærrede motorvejen helt.

De forulykkede biler var omkring klokken 08.00 flyttet over i nødsporet, hvorfor motorvejen på strækningen igen blev helt åbnet.

‘Der er voldsom trafikophobning, så forvent længere rejsetid,’ fortæller Københavns Vestegns Politi i den anledning.

Ifølge Vejdirektoratet er der lige nu kø og meget tæt trafik helt fra Mørkhøj til Avedøre Holme.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

Endnu et færdselsuheld i morgentrafikken på Motorring 3

Klokken 08.00 var den gal igen på motorvejen.

Denne gang et uheldet i nordgående retning kort før frakørsel <24>. To biler holder her i venstre spor og spærrer.

Politi- og redningsmandskab er på vej til stedet.

Vejdirektoratet oplyser, at man tidligst har ryddet op efter uheldet klokken 09.00

Den er helt gal denne morgen på de danske motorveje. Læs om det her: MYLDRETRAFIKKEN RAMT AF MOTORVEJSKAOS: EN TIMES FORLÆNGET REJSETID