Politiet til stede ved Superliga-kamp i Aarhus

Politiet er tilstede inden AGFs kamp mod Silkeborg i Superligaen søndag aften.

AGF ligger inden kampen til at komme i mesterskabsslutspillet, mens udeholdet ligger til at ende i nedrykningsslutspillet – men dog med god afstand til nedrykningsstregen.

Østjyllands Politi skrev tidligere søndag om politi-indsatsen ved kampen på Twitter:

“Randers møder søndag kl. 14.00 Lyngby i Randers. AGF møder søndag kl. 18.00 Silkeborg i Aarhus. Vi forventer festglade fans i bybilledet i både Randers og Aarhus. Vi vil være til stede til begge kampe for at følge begivenhederne. Rigtig god kamp! Vagtchefen”

Kampen sluttede 1-1.