Politiet til stede: Dødsfald på skib

Politiet er tilstede i forbindelse med et dødsfald på et skib i Thyborøn.

Ifølge tvmidtvest.dk har myndighederne været tilstede en del af natten for at vente på, at skibet skulle lægge til kaj.

Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter:

“Midt- og Vestjyllands Politi er i øjeblikket til stede på havnen i Thyborøn i forbindelse med et dødsfald på et skib. Politiet foretager indledende undersøgelser og vil være til stede på havnen i et stykke tid.”

Politiet tilføjer, at de pårørende til den afdøde er underrettede.