30. aug. 2022 - 23:33

Politiet talstærkt til stede på Frederiksberg: Melding om skyderi



Københavns Politi var sent mandag aften talstærkt til stede i området omkring Godthåbsvej på Frederiksberg efter meldinger om skyderi.

“Vi kommer mange betjente til området kl. 22.15 p.g.a. meldingen om skyderi. Men det er vores klare indtryk, at der er ikke tale om skyderi,” siger vagtchef Henrik Svejstrup, Københavns Politi, til presse-fotos.dk

“I stedet er der tale om nogle trusler, som vi prøver at finde ud af, hvem der har foretaget, og hvordan det i det hele taget hænger sammen,” siger han.

“Vi er i gang med tekniske undersøgelser i området, men vi bliver der nok ikke så meget længere.”