Politiet talstærkt fremme på Shell-tank: Mand i Mercedes kørt væk

Der er netop foregået en politiaktion på en Shell-tank i Vanløse

Københavns Politi har søndag aften ved 21-tiden været talstærkt til stede på en Shell-tankstation på Sallingvej i Vanløse.

Her er en mand tilsyneladende blevet anholdt, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Der er omkring otte betjente herude, men der sker ikke så meget lige nu. Manden er blevet taget med i en af politibilerne, og så er politiet også kørt væk i hans Mercedes,” oplyser vores udsendte.

Det har ikke været muligt for Presse-fotos.dk at blive klogere på de nærmere omstændigheder, men der skal ikke være tale om en større sag.

SE OGSÅ: MASSIV UDRYKNING TIL STATION: FAR OG DATTER OVERFALDET