Politiet søger vidner: Mand hentede 7-årige pige på parkeringsplads under “mistænkelige forhold”

Arkivbillede

En mand i en grå bil hentede lørdag den 30. oktober mellem 16 og 16:25 en 7-årig pige på parkeringspladsen på ved Kettegård Alle i Hvidovre. Politiet betegner at manden hentede pigen “under mistænkelige forhold”. 

Politiet rykkede i den forbindelse massivt ude, da sagen indledningsvist blev efterforsket som en bortførelse. 

Politiet søger nu vidner, som har set noget. 

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. 

Men ifølge politiet har efterforskningen endnu ikke vist, at der er tale om en bortførelse, ligesom at ingen børn er meldt savnet i forbindelse med afhentningen. 

”Barnet kan være hentet helt legitimt og situationen kan være misforstået, det søger vi nu at få af- eller bekræftet, og derfor går vi offentligt ud,” siger politikommissær Rikke Thestrup, leder af overgrebssektionen hos Københavns Vestegns Politi.

Politikommissæren ønsker gerne at høre fra vidner, som har set en voksen hente et barn i en bil på parkeringsområdet nær Kettegård Alle 14 lørdag mellem klokken 16 og 16.25.

Politiet hører også gerne fra den person, som hentede barnet.