Politiet søger stadig vidner i Mia-sagen

Foto: Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi søger vidner og oplysninger om den sorte VW Golfs færden i forbindelse med den igangværende efterforskning, efter der torsdag aften blev fundet ligdele i Dronninglund Storskov, som formodes at være den forsvundne Mia Skadehauge Stevn.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse fredag.

– Vi søger efter vidner, der har set denne Golf i Hammer Bakker i tidsrummet fra cirka kl. 06.30 – 07.30 søndag den 6. februar, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.

På billedet herunder kan man se, hvor køretøjet præcist holdt i det pågældende tidsrum.  

– Man skal hæfte sig ved, hvordan nummerpladen ser ud, mærket og formen på bilen. Ring til os på 114, hvis du har set den i Hammer Bakker i det tidsrum – tak for hjælpen, siger vicepolitiinspektøren.

Sådan ser køretøjet, en sort Golf 2.0 TDI fra 2015 på papegøjeplader, ud:

Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi