Politiet skyder mand på Kongens Nytorv

Politiet har netop skudt en mand på Kongens Nytorv, der har opført sig trueende med en kniv

Onsdag klokken 10.27 har Københavns Politi skudt en mand, der opførte sig truende med en kniv på Kongens Nytorv i København.

Derfor er store dele af pladsen netop nu afspærret.

På billeder fra stedet kan man se, at en mand ligger på brostenene med politiet omkring sig.

Det er angiveligt manden, der er blevet skudt.

‘Manden er såret og modtager nu lægelig behandling,’ oplyser Københavns Politi.

Vidner på stedet oplyser til B.T., at der lød tre til fire skud, hvor efter at folk løb skrigende væk fra området.

Sagen er nu overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) til videre behandling.

Derfor har Københavns Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere detaljer i sagen.

SE OGSÅ: 16-ÅRIG DRENG SMIDT I FÆNGSEL FOR FLERE VOLDTÆGTER AF MINDREÅRIG PIGE

OPDATERING:

Læs opdatering og vidneberetninger her: POLITIET SKØD KNIVBEVÆBNET MAND MIDT PÅ KONGENS NYTORV