Politiet: Sådan undgår du tyveri i din firmabil

Efter mange anmeldelser om tyveri fra firmabiler offentliggør politiet nu fem gode råd til at forhindre tyverier fra vareviler

I løbet af onsdagen modtog alene Midt- og Vestsjællands Politi seks anmeldelse om tyverier fra firmavarebiler i Greve-området.

Her var tyvene gået efter biler på vejene Lundehusene, Blåhegnet, Tjurgården og Granhegnet.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at tyverierne i de fleste tilfælde er foregået om natten.

SE OGSÅ: TRAGISK ULYKKE: 50-ÅRIG MAND FUNDET DØD

I forbindelse med de mange tyverier har politiet udgivet følgende fem råd for at forhindre tyveri i din bil:

• Parker – om muligt – varebilen på en sådan måde, at det er besværligt at komme ind i den ad bag- eller sidedøre.
• Deaktiver knappen til central oplåsning af bag- og sidedøre (hvis sådan findes i køretøjet).
• Fjern særligt værdifuldt værktøj fra bilen.
• Mærk værktøj med f.eks. en særlig farve, initialer eller firmanavn mv., så stjålet værktøj vil være sværere at afsætte for tyven og nemmere for politiet at identificere ejeren.
• Biler, der parkeres i længere tid eller efter mørkets frembrud, bør parkeres, hvor der er belysning – og gerne i nærheden af beboelse. Undgå at parkere bilen på øde steder.

Borgere i Greve-området opfordres til at kontrollere eventuel privat overvågning for se, om uvedkommende personer har været i området den pågældende nat.

Oplysninger om mistænkelige køretøjer eller personer kan gives til politiet på telefon 1-1-4.