Politiet rykker ud til ‘Mistænkeligt forhold’ ved grønt område

Torsdag aften rykkede politiet ud med flere patruljer og politihundene undersøgte et større område omkring stationen i Nykøbing Falster. Nu kommer politiet med en udmelding til de bekymrede borgere i området.

Et større område omkring Søvej og højbroen har været spærret i flere timer, og selvom politiet holder kortene tæt ind til kroppen, så kan vagtchefen fortælle, at der er ikke er nogen grund til bekymring for beboerne.

Det siger vagtchef Heidi Grandt Andresen, Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, til Folketidende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg kan ikke fortælle så meget andet end det. Vi har afspærret et grønt område omkring Søvej i Nykøbing, hvor vi har afsøgt med hunde”, lyder det fra vagtchefen.

Der er fortsat politi i området, men afspærringen er blevet ophævet.

“Vi undersøger stadig forskellige ting derude, men har dog ophævet afspærringen for kort tid siden, så beboerne kan komme rundt, som det passer dem”, fortæller vagtchefen til mediet.

Et andet sted i landet er politiet rykket ud, hvor de er blevet kaldt til et knivstik, da en kvinde har stukket en mand ned.