Politiet rykker talstærkt ud til Christiania

Arkivfoto

Tirsdag aften har politiet været talstærkt til stede på Christiania i forbindelse med et ‘mistænkeligt forhold’. Presse-fotos.dk erfarer, at en person med en pistol er blevet anholdt

Igen i aften er politibiler fra Københavns Politi rykket ud til Christiania i forbindelse med en politiaktion.

Presse-fotos.dk har derfor været i kontakt med vagtchef fra politikredsen Martin Kajberg.

“Vi har kort før klokken 20 været til stede på Christiania, men aktionen er slut. Vi havde fået en anmeldelse om et mistænkeligt forhold,” oplyser vagtchefen til Presse-fotos.dk.

Kan du konkretiserer, hvad der indgår i det mistænkelige forhold?

“Det har jeg ingen kommentar til. Jeg kan sige, at vi har været til stede, men er færdige,” siger vagtchefen.

Kan du fortælle, om der er grund til bekymring for personer i nærheden?

“Nej, det er der ikke. Der er heller ikke sket nogen former for personskade,” siger vagtchefen.

Har I anholdte?

“Ja, vi har haft kontakt til en person derude, og ham har vi anholdt,” afslutter vagtchefen.

SE OGSÅ: LTF’ERE FÅR LIVSTID FOR DOBBELTDRAB

Vagtchef Martin Kajberg har altså ikke mulighed for at fortælle, hvorfor Københavns Politi rykkede ud til Christiania.

Presse-fotos.dk kan dog erfarer, at politiet rykkede ud, fordi en mand var i besiddelse af en pistol. Manden skulle være identisk med den anholdte. Derudover fortæller vidner, at politiet har haft lukket Pusher Street af.

Københavns Politi kan ikke bekræfte oplysningen om årsagen til anholdelsen.