Politiet rykker talstærkt ud til center: Stort område afspærret

Der er sket et røveri omkring et ældrecenter i Næstved

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er fredag ved 14-tiden til stede omkring ældreboligerne Kildemarkscentret i Næstved.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Politiet er her og afsøger med hunde, mens de har afspærret et større område,” lyder det.

SE OGSÅ: MASSIV UDRYKNING TIL FOLKESKOLE

Politikredsen har selv bekræftet på det sociale medie X, at betjente er rykket ud til Kildemarksvej.

Det sker i forbindelse med et røveriforhold.

‘Gerningsmanden er i politiets varetægt. Ingen personer er kommet til skade,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

På billeder fra stedet kan man se, at det er området omkring en parkeringsplads, der er afspærret.