Politiet rykker talstærkt ud til boligområde efter fund i nat

Natten til fredag er der blevet kastet en endnu ukendt genstand mod et vindue i en lejlighed i Herning. Det har resulteret i en politiaktion omkring adressen fredag morgen

Midt- og Vestjyllands Politi betegner en genstand, der er kastet mod en lejlighed på Gormsvej i Herning, for ‘mistænkelig’.

Derfor er Forsvarets Ammunitionstydningstjeneste sammen med politiet rykket ud til adressen, hvor man nu vil undersøge genstanden nærmere.

“Klokken 03.23 får vi en anmeldelse om en knust rude. Ude på stedet finder vi en mistænkelig genstand, og vi vurderer, at der kan være tale om en sprængladning,” fortæller kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands Politi Anne Kirkegaard til B.T..

Genstanden er blevet fjernet fra stedet og taget med af ammunitionsrydningstjenesten.

SE OGSÅ: ANKLAGE: DANSKER REJSTE TIL USA FOR AT MISBRUGE SYVÅRIG PIGE

Politiet vil henad formiddagen være på Gormsvej for at foretage flere undersøgelser. Det sker blandt andet med hjælp fra politiets hunde.

Man er endnu ikke klar over et muligt motiv til, at genstanden skal være kastet mod lejligheden, ligesom politiet ikke vil oplyse, hvem der bor på adressen.

Ingen personer er kommet til skade.

Korte videoer