Politiet rykker massivt ud til Christiania

Politiet er søndag aften rykket ud til Christiania i forbindelse med et overfald

Københavns Politi er netop nu massivt til stede på Christiania, hvor der er sket et overfald.

En person er i den forbindelse blevet anholdt, mens en anden person er kommet til skade.

Vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen oplyser, at man endnu ikke har det fulde overblik over situationen, men at man arbejdet på stedet for at klarlægge hændelsesforløbet. Der er dog ro på situationen nu.

Den nærmere tilstand på den tilskadekomne person er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Episoden sker kun få dage efter, at en 20-årig mand blevet overfaldet af flere personer med blandt andet knivstik. Offeret i den sag er søndag stadig alvorligt tilskadekommen. Det kan du læse mere om HER.

SE OGSÅ: 21-ÅRIG STUKKET NED VED SUPERMARKED

OPDATERING:

Københavns Politi oplyser klokken 22.14, at undersøgelserne på stedet nu er afsluttet.

Efterforskningen af voldsepisoden fortsætter dog.

Det er ikke umiddelbart politiet vurdering, at hændelsen har relation til tidligere episoder på Christiania.

Ud over det har politiet ikke yderligere kommentarer i sagen.