Politiet rykkede ud til ‘husspektakler på gaden’

Politiet er tirsdag eftermiddag rykket ud til Schweizerpladsen i Slagelse, hvor et kærestepar har skændtes højlydt.

Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi har været derude i forbindelse med nogle husspektakler på gaden – bare med et kærestepar, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ingen personer er kommet til skade eller anholdt i forbindelse med episoden, oplyser vagtchefen.

Skænderiet mellem kæresteparret skulle være startet på en café på Schweizerpladsen og fortsat ude på gaden.