Politiet har onsdag aften været til stede på Pusher Street for at rydde den berygtede gade. To unge mænd er i den forbindelse blevet anholdt
Københavns Politi rykkede onsdag aften atter en gang ind på Christiania i forbindelse med kampen mod den organiserede hashhandel på Pusher Street.
Flere patruljer og en indsatsleder var på stedet, hvor en 23-årig mand og en 27-årig mand, der begge har banderelationer, blev anholdt.
Begge mænd stod i hashbod ved anholdelsen.
De var i besiddelse af hash til videresalg, som de er blevet sigtet.
‘Den 27-årige var desuden også i besiddelse af en ulovlig kniv, som han også blev sigtet for,’ oplyser Københavns Politi.
Politikredsen uddyber ikke, hvilken bande som de anholdte har relation til.