24. okt. 2022 - 16:56

Politiet rydder igen Pusher Street: Flere personer anholdt



Arkivfoto

Flere personer er søndag blevet anholdt efter politiet skred ind over for den organiserede hashhandel på Christiania

Københavns Politi har søndag anholdt fem personer i en aktion på Pusher Street på Christiania i København. Alle fremstilles i dag i grundlovsforhør.

’Ved målrettede aktioner rettet mod den organiserede hashhandel i Pusher Street på Christiania, har vi i løbet af i går anholdt fem personer, som fremstilles i grundlovsforhør. Den ene var i besiddelse af kokain til eget forbrug,” oplyser politikredsen.

LÆS OGSÅ: POLITIET RYDDEDE HASHBODER PÅ CHRISTIANIA: ANHOLDT 20 PERSONER

De fem anholdte er alle mellem 24 og 38 år.

De seneste mange uger har Københavns Politi udført flere målrettede aktioner mod Pusher Street på Christiania. 

SE OGSÅ: ENDNU EN POLITIAKTION PÅ CHRISTIANIA: 10 PERSONER ANHOLDT

Alene de sidste ti dage har politiet anholdt cirka 25 mennesker i Pusher Street. Alle menes de at stå bag den organiserede hashhandel på samme gade.