Adskillige mennesker har i de senere dage meldt om, at de er blevet ringet op af politiet. Men det er det rene fup, melder politiet selv.
Borgerne bliver ringet op fra 46351448, som er hovednummeret til Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.. Men der er tale om kriminelle, der prøver at narre folk.
Midt- og Vestsjællands Politi skriver på X (det tidligere Twitter):
“Vi får i øjeblikket flere henvendelser fra borgere fra hele landet, der modtager falske opkald fra vores hovednummer 4635-1448. Midt & Vestsjællands politi anbefaler, at borgere ved henvendelser fra nævnte nummer foretager kontrolopkald til 4635-1448.”