Politiet opfordrer fredag aften: Ring ind til os

Flere bilister har fredag aften været tæt på at blive ramt af en flugtbilist i og omkring Slagelse. Politi vil nu gerne i kontakt med de pågældende personer

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi indgik fredag aften ikke længe før klokken 21 i en biljagt af en sort Mercedes 320 i og nord for Slagelse, Høng og Gierslev.

Vidner til episoden oplyser til Presse-fotos.dk, at mindst fem politibiler deltog i jagten på den sorte Mercedes, der endte med, at føreren blev anholdt.

Det skete, da han kørte med høj fart ind i et træ.

‘Men flere bilister har været tæt på at blive ramt eller er blevet overhalet højre om. Jer vil vi gerne tale med. Ring Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4,’ opfordrer politikredsen.

Det er ikke oplyst, hvorfor biljagten begyndte, men ingen personer er kommet til skade.

SE OGSÅ: MINDREÅRIG DRENG STUKKET NED I SKOLETIDEN