Politiet om forsvundne Filippa: Vi har sikret os videoer!

Politiet har sikret sig en række video-optagelser, der måske kan kaste lys over sagen om den 13-årige Filippa, der har været forsvundet siden lørdag middag.

“Vi har afhørt folk, som bor på den rute, hvor Filippa har avisrute. Vi har afhørt folk, som kan have en relation til hende,” siger politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, til Ritzaus Bureau. Det skriver bt.dk

Politiet har sat mange betjente og også helikoptere ind i jagten på Filippa, som forsvandt kort før kl. 12 lørdag.

LÆS OGSÅ: Filippas stedfar: Jeg har ikke lyst til at tænke på det

På daværende tidspunkt var hun netop blevet færdig med dagens job som avisbud nær Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved.

Siden er Filippas cykel, taske og mobiltelefon fundet.

LÆS OGSÅ: Politiet om forsvundne Filippa: Vi ser MEGET alvorligt på sagen

Men ingen har set pigen. Til gengæld har politiet fået over 300 henvendelser fra borgerne i løbet af lørdagen.

Politiet opfordrer stadig folk, der ved noget om sagen, til at ringe 114.