Det er et ældre ægtepar, der tirsdag eftermiddag blev fundet døde i et hus i Otterup på det nordlige Fyn
En 77-årig mand og en 73-årige kvinde blev i går fundet døde i et hus på Bøgevej i Otterup, oplyser Fyns Politi.
Tidligere på onsdagen kunne politikredsen også fortælle, at der var tale om husets beboere.
Undersøgelserne i selve huset er færdige, men det er stadig uklart, hvad der er sket forud for fundet af de to døde, ældre mennesker.
‘Fyns Politi fortsætter efterforskningen i sagen her til formiddag, hvor der vil ske obduktion af de to afdøde personer,’ lyder det fra politikredsen
SE OGSÅ: VOLDSOM EKSPLOSION I CENTER: PENGEAUTOMAT SPRÆNGT I LUFTEN
Politiet rykkede i går talstærkt ud til Bøgevej efter en anmeldelse klokken 16.31 fra en person, der havde fundet de to livløse mennesker. Et større område blev afspærret, mens politiets teknikere i mange timer arbejdede i huset.
Først klokken 22 var teknikerne færdige på stedet.
Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen, før obduktionsrapporten ligger klar.





