16. sep. 2022 - 17:30

Politiet med konklusion: Derfor døde kvinde i Rødovre



Politiet har nu afsluttet undersøgelserne af den afdøde kvinde, som man fandt i Rødovre i onsdags

Onsdag klokken 13.05 fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse af, at en kvinde var blevet fundet død på Lucernevej i Rødovre.

Fredag er politiet så nået til en konklusion i undersøgelserne af dødsfaldet.

’Politiets undersøgelser er nu tilendebragt. Det er klarlagt at personen døde pga sygdom – og dermed er sagen afsluttet for politiet,’ oplyser Københavns Vestegns Politi.

Den afdøde kvinde blev 67 år gammel.

SE OGSÅ: ANGREB MAND MED ØKSE: NU ER HAN VARETÆGTSFÆNGSLET

Presse-fotos.dks redaktion var i onsdags i kontakt med vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi. Her sagde han således:

”Vi efterforsker et mistænkeligt dødsfald, hvor en pårørende til afdøde finder hende livløs på hendes bopæl. Der er nogle ting derude, der indikerer, at der kan være sket noget kriminelt, så derfor er kriminalteknikere og retsmedicinere nu at finde på adressen,” siger Lasse Michelsen, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, til Presse-fotos.dk.

Det er endnu ikke oplyst, hvad der gjorde, at politiet fandt dødsfaldet mistænkeligt.

Læs om sagen her.