Politiet lukker endnu to rockerklubber

Fyn fulgte mandag trop i forhold flere andre politikredse og lukkede to tilholdssteder for rockere på grund af konflikten mellem Hells Angels og Loyal To Familia.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om klubhuset tilhørende Hells Angels MC på Langelandvej 24 i Nyborg Kommune og klubhuset tilhørende Hells Angels MC på adressen Petersmindevej 20 i Odense Kommune, hvor politiet nu har indført opholdsforbud.

LÆS OGSÅ: Bandekonflikt: Politiet forlænger visitationszoner

Det betyder, at personer må tage ophold på stedet. Forbuddet gælder foreløbig frem til 6. oktober 2023 kl. 17.00.

Lukningen sker blandt andet på baggrund af de voldsomme hændelser tidligere på måneden i København, hvor rockergrupperingen blev angrebet – formentligt som led i en verserende konflikt.

Samme rockergruppering holder til i to klubhuse på Fyn, som altså nu bliver lukket.

LÆS OGSÅ: Se video og fotos: Politiet lukker rockerborg

“Vi har naturligvis fulgt situationen i København samtidigt med, at vi løbende har set på de efterretninger og mulige konfliktscenarier i forhold til de grupperinger, vi har her i politikredsen. På baggrund af det samlede billede har vi besluttet at være på forkant med situationen og skabe tryghed og sikkerhed for borgerne, der færdes omkring de to nævnte ejendomme, ved at oprette opholdsforbud på de her to adresser,” siger politiinspektør ved Fyns Politi, Johnny Schou, i pressemeddelelsen.

Det kan koste to års fængsel at overtræde opholdsforbuddet.

Loyal To Familia er opløst ved dom, og de har derfor ingen officielle tilholdssteder.

LÆS OGSÅ: Flere politikredse følger trop: Lukker rockernes klubhuse på stribe

Videoen og de første billeder her på siden er fra Petersmindevej i Odense. De seks sidste er fra Langelandsvej i Nyborg.