Politiet jagter voldtægtsforbryder: Melder nu nyt ud

Politiet har modtaget 300 henvendelser i jagten på gerningsmanden bag en voldtægt og et voldtægtsforsøg i Aalborg. Nu afventer svar på undersøgelser

Fredag den 20. oktober blev en 32-årig og en 46-årig kvinde overfaldet på åben gade ved Østerådalen i Aalborg.

Førstnævnte kvinde blev udsat for fuldbyrde voldtægt, mens den 46-årige blev udsat for et voldtægtsforsøg, idet hun råbte om hjælp til forbipasserende, så gerningsmanden endte med at flygte fra stedet.

Siden da har Nordjyllands Politi sat massivt ind i efterforskningen af manden.

Men indtil nu er det endnu ikke lykkes at finde ham – politiet kender heller ikke til hans navn.

“Vi afventer stadig de tekniske undersøgelser fra gerningsstederne, og her håber vi jo på at få en dna-profil, der giver os hans navn. Det gør ham jo væsentlig nemmere at finde frem til,” siger efterforskningsleder og politikommissær Carsten Straszek til B.T..

SE OGSÅ: TOG-KAOS: SIGNALFEJL RAMMER STORE DELE AF TRAFIKKEN

Nordjyllands Politi mistænker, at gerningsmanden ikke længere befinder sig i Nordjylland.

Derfor var politikredsen også onsdag aften ude med en efterspørgsel i offentligheden.

»Vi er fortsat interesseret i henvendelser i denne alvorlige sag. Ring til os på telefon 114,’ skrev politiet på det sociale medie X onsdag aften.

Nordjyllands Politi mener, at det er samme gerningsmand bag de to forbrydelser, der skete med en halv times mellemrum.

Carsten Straszek slår fast, at der er tale om en dybt alvorlig sag, og at den mistænkte skal vide, at politiet leder efter ham.

Politiet mistænker, at denne mand står bag forbrydelserne