Politiet gør fund i det vestlige Aarhus: Falske euro-sedler!

Politiet advarer mod, at der kan være falske euro-sedler i omløb i Danmark.

Det skriver Østjyllands Politi på X (det tidligere Twitter).

Politiet advarer mod de falske sedler efter en ransagning i det vestlige Aarhus, hvor ordensmagten fandt falske euro-sedler.

Beboeren nægter kendskab til de falske pengesedler. Han siger, at de er sendt til hans adresse af en person, som senere er mødt op for at få nogen af dem udleveret.

LÆS OGSÅ: Kendt tøjfirma går konkurs

Der er sedler til en værdi af en million kroner.

På Facebook skriver Østjyllands Politi:

“Vær ekstra opmærksom, hvis du bliver spurgt, om du kan hjælpe med at veksle for en fremmed til en favorabel kurs, og tjek pengene grundigt igennem, hvis en kunde ønsker at betale med eurosedler.

De falske penge, som Østjyllands Politi har beslaglagt, er på bagsiden påskrevet teksten ’Prop copy’, men derudover ligner pengene almindelige Eurosedler. Kvaliteten af papiret er dog anderledes, og der mangler desuden nogle flere detaljer, som findes på de ægte sedler.”

LÆS OGSÅ: Drab og drabsforsøg: Politiet anholder bandemedlem

Politiet fandt også falske dankort-terminaler.

Her råder politiet til især at være opmærksom, hvis man skulle finde på at køre med pirat-taxa.

Foto: Politiet