Politiet finder stjålen bil – Nu er 28-årig dømt til 15 års fængsel

I foråret i år kom Østjyllands Politi på sporet af en stjålen bil, som ledte dem til en 28-årig mand adresse. Herfra udrullede en sag om en narkonetværk, som nu har været skyld i, at manden får 15 års ubetinget fængsel.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Da politiet nåede ud til mandens adresse, besluttede de sig for at ransage lejligheden. Her fandt de 2,5 kilo kokain, amfetamin, hash og mere end 100.000 kroner i kontanter.

Politiet tog den 28-årige med, og med fundet af de mange kontanter fik politiet mistanke om, at der kunne være flere kriminelle, som man også ville være interesseret i at tale med. Derfor satte politiet den anholdtes telefon under lup, og der var flere interessante fund.

LIGE NU LÆSER ANDRE: VANVIDSBILIST FÆNGSLET: KØRTE IND PÅ FORTOV OG STI

Blandt andet kunne politiet se, at manden havde kontakt med mange andre kriminelle personer, som sammen med den 28-årige var en del af et narkonetværk, oplyser politiet.

Politiet fulgte med i nogle måneder og kunne i løbet af efterforskningen anholde flere personer gennem informationer på den 28-åriges telefon.

“Der var nogle tunge beviser mod den 28-årige, som valgte at erkende forholdene, og når vi er oppe i så store mængder hård narko, så giver det meget lange fængselsstraffe”, siger specialanklager Dorthe Lysgaard.

Men sagen slutter ikke med fængslingen af den 28-årige, da politiet stadig har mandens telefon hvorfra de forventer at kunne finde frem til flere personer med narkosalg på samvittigheden.