Politiet fandt skarpladt pistol onsdag: 22-årig mand fik fængselsdom torsdag

En 22-årig mand blev onsdag anholdt for ulovlig våbenbesiddelse. Torsdag blev han idømt to og et halvt års fængsel.

Anholdelsen og dommen kom efter en efterforskning i området Nøddebo/Hasselbo i Vallensbæk onsdag, hvor politiet var tilstede med flere patruljer – herunder hundepatruljer.

Københavns Vestegns Politi ransagede området, og de fandt en skarpladt pistol, der var gravet ned.

LÆS OGSÅ: Politi med hunde afsøger beboelsesområde: Mistænkeligt forhold!

En 22-årig mand blev anholdt, og han erkendte forholdet.

Han modtog dommen på to og et halvt års fængsel, og han blev straks sendt til afsoning.