02. jun. 2022 - 18:31

Politiet er på vagt: Danmarks Hurtigste Bil er tilbage – men måske for sidste gang!



I weekenden er det atter tid til Danmarks Hurtigste Bil (DHB), som er bilglade danskeres svar på Roskilde Festival.

DHB kunne ikke gennemføre programmet i 2020 og 2021 p.g.a. Covid-19 pandemien. Men nu er DHB altså klar igen på Padborg Park tæt på grænsen til Tyskland.

Men det er politiet også!

Politiets erfaring er, at der er mange af deltagerne ved DHB, som ikke nøjes med at kigge på de hurtige biler.

Flere af deltagerne kører ulovligt og/eller i ulovlige biler, og det ved politiet. Men politiets tilstedeværelse skræmmer publikum væk, siger arrangørerne. Og det hænger efter deres mening sammen med, at politiet er lovligt ivrige i tjenesten efter at få kradset bøder ind.

“Politiets hetz mod bilmiljøet i Danmark har sat billetsalget helt i stå. Folk tør simpelthen ikke at møde op til en actionfyldt weekend i bilernes tegn. Jeg bliver hver eneste dag bestormet med mails og opkald, hvor folk spørger, hvad vi gør ved politiet. Svaret er enkelt – hvad kan vi stille op? Hvis det ikke får en markant ændring, så bliver det absolut sidste gang nogensinde, at vi afholder DHB på Padborg Park, siger ejeren af Padborg Park og arrangøren af DHB, Tom Pedersen, til boosted.dk

DHB finder sted på Padborg Park fra 3.-5. juni.

Du kan se programmet ved at klikke HER



ANDRE LÆSER OGSÅ