Politiet efterlyser tre drenge: Skød hund for øjnene af dens ejer!

Arkivfoto

Politiet efterlyser tre drenge, som de mistænker for at have skudt og dræbt en hund for øjnene af hundens ejer.

Det skriver jv.dk (kræver login).

Ejeren – en 37-årig mand – var ude at gå tur med hunden ved Kvie Sø, som ligger i Varde Kommune.

Hunden blev ramt af et skud, da den sammen med sin ejer befandt sig på sydsiden af søen. Efterfølgende opererede en dyrlæge et projektil ud af hunden, men det var ikke nok til at redde hundens liv.

Dette projektil er nu i politiets varetægt og indgår i efterforskningen.

Politikommissær Ole Hillerup fra Syd- og Sønderjyllands Politi siger, at politiet tager hændelsen meget alvorligt.

De tre drenge er i alderen 11-15 år, og de var alle iført korte bukser og grønne T-shirts.