Politiet efterlyser mand: Stjal morfinpiller fra hospital

Politiet på Bornholm søger manden på billedet, der mistænkes for at have stjålet morfinpiller, plastre, ampuller og glas fra Bornholms Hospital.

Tyveriet er sket natten til mandag mellem klokken 03.50 og 04.01, oplyser Bornholms Politi på Twitter.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ‘SANDHED ELLER KONSEKVENS’ ENDTE MED VOLDTÆGT AF FLERE PIGER: NU ER TO MÆND BLEVET DØMT

De stjålne præparater kan være farlige, hvis de bliver indtaget ukorrekt.

Derfor vil politiet meget gerne kontaktes på 114, hvis nogen har set eller hørt noget, som kan lede politiet i retningen af manden på billederne.