
Politiet efterlyser en sølvgrå Opel Astra i forbindelse med et mistænkeligt forhold.
Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse:
“Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser lige nu en sølvgrå Opel Astra med registreringsnummer AD33762 i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Bilen har en sort kofanger foran.
Bilen er sidst set omkring Varde tidligere på dagen.
Borgere skal ikke tage kontakt til bilen, men politiet opfordrer til at man straks ringer til politiet på telefon 1-1-4, hvis man ser køretøjet.”
Opdatering kl. 13.50: Politiet oplyser, at bilen er fundet!