Politiet efterlyser hjemmerøver: Hvem er han?

Obs: Den mistænkte hjemmerøver er nu i politiets varetægt. Derfor har Presse-fotos.dk fjernet billedet af ham fra artiklen

Politiet efterlyser en mand, som de mistænker for at have begået hjemmerøveri i november i København.

Københavns Politi skriver i en pressemeddelelse:

“Hjælp os med at identificere en mand, der er mistænkt i en sag om hjemmerøveri i en lejlighed i Kronprinsensgade i Indre By lørdag den 19. nov.

Under røveriet truede to gerningsmænd lejlighedens beboer med en kniv, tog flere værdigenstande og kontanter fra lejligheden og forsvandt i ukendt retning.

LÆS OGSÅ: Stor politiaktion: Mand set med pistol på åben gade

Den ene af de to mistænkte hjemmerøvere – en 23-årig mand -blev anholdt i dagene efter røveriet. Det samme gjorde en 20-årig mand, som mistænkes for også at have spillet en rolle i forbrydelsen. De to sidder nu varetægtsfængslet.

Den sidste mistænkte gerningsmænd, der var i lejligheden, er dog stadig på fri fod. Han beskrives som:

Mand, cirka 17-19 år, mellemøstlig/nordafrikansk af udseende, lys i huden, spinkel til almindelig af bygning, cirka 175 cm høj.

Han var iført en mørk hættetrøje, mørk jakke og blå bandana på hovedet.”

Borgere, der har oplysninger i sagen, kan henvende sig til Københavns Politi på telefon 1-1-4.

OPDATERING:

Hjemmerøveren er nu i politiets varetægt