
Manden på billedet er tirsdag formiddag blevet efterlyst i en sag om trusler. Politiet har flere gange opfordret den 39-årige Christian Peder Majlund Sørensen til at melde sig selv, men det har han endnu ikke gjort.
Derfor efterlyser politiet nu manden med billede.
LIGE NU LÆSER ANDRE: 26-ÅRIG KØRTE 123 KILOMETER I TIMEN I FORD MUSTANG: NU ER DEN KONFISKERET
Christian Peder Majlund Sørensen er efterlyst for blandt andet trusler i Brande i juli måned, skriver Midt- og Vestjyllands Politi en presse meddelelse.
Signalement
Mand
39 år
175-180 cm høj
Muskuløs af bygning
Kort, mørkt hår.
Hvis man ser den 39-årige, skal man undgå selv at tage kontakt til ham. I stedet opfordrer politiet til, at man ringer på 114.
