06. mar. 2023 - 10:14

Politiet efter eksplosion i Dragør: Den er lavet med vilje!



Der er natten til mandag sket en eksplosion på Magleby Torv i Dragør, og politiet er ikke i tvivl om, at eksplosionen er forårsaget med vilje.

Københavns Politi skriver på Twitter:

“Vi er nu færdige med de tekniske undersøgelser på stedet. De viser, at det drejer sig om en bevidst sprængning. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om baggrunden for sprængningen, men efterforskningen fortsætter.”

Eksplosionen medførte store skader på en butik. Det kan du se mere til ved at klikke HER

Politiet har mandag oprettet en mobil politistation på Magleby Torv. Her kan eventuelle vidner henvende sig. De kan også ringe på 114.

Opdatering kl. 13.00: Københavns Politi skriver på Twitter:

“Vi har haft en god snak med flere borgere ved Magleby Torv. Vi pakker den mobile politistation sammen kl. 12, og så vender vi tilbage i tidsrummet 16-18, når folk har fået fri fra arbejde. Vi opfordrer alle, der er utrygge eller som har set noget, til at kontakte os.”