Politiet afgav skud på Islands Brygge: En person anholdt

Københavns Politi har fredag eftermiddag været til stede på Islands Brygge i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Sagen handler ifølge politiet om trusler mellem to personer, som kender hinanden.

En mand er blevet anholdt på stedet.

Københavns Politi bekræfter på Twitter, at der er blevet afgivet skud i forbindelse med anholdelsen.

Skuddene var dog rettet mod en rude og ikke mod personer, skriver politiet i deres tweet.

Ingen er blevet ramt eller kommet til skade i forbindelse med afgivelsen af skud.