Flere borgere på Sjælland har modtaget en sms fra svindlere om, at borgeren mangler at betale sin el-regning. I sms’en står forsyningsselskabet Andel som afsenderen. Nu advarer Midt -og Vestsjællands Politi om, at man ikke skal trykke på linket
I sms beskeden får borgeren oplysning om, at deres strøm vil blive lukket i morgen, da regningen ikke er blevet betalt. Men hvis de klikker på de medsendte link, så kan de undgå strømafbrydelsen. Dette link er et svindelnummer, som vil lukke personlige oplysninger ud af folk, skriver politiet på Twitter.
LIGE NU LÆSER ANDRE: BURGERBAR BRÆNDT NED – POLITIET EFTERFORSKER MULIG GERNINGSSTED
Politiet opfordrer til, at man altid er på vagt overfor links, hvor man ikke er sikker på, hvem afsenderen er.
Hvis du gerne vil blive opdateret på verserende svindelnumre på nettet, kan du downloade appen ‘Mit digitale selvforsvar’, som er en gratis app, som drives af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden.