Sort is og glatte veje – og bil kørt i grøften

Temperaturen ligger og vipper frem og tilbage omkring frysepunktet, og resultatet er glatte veje mange steder i landet.

Fyns Politi skriver på Twitter:

“Mange trafikanter melder om meget glatte veje på hele Fyn. Kommunerne er i gang med at salte. Kør forsigtigt.”

Billedet øverst på siden er fra Fynske Motorvej, hvor der er sort is ved Odense. Den er særligt berygtet, fordi den kan være svær at få øje på for bilisterne.

Herefter er der to billeder fra Tommerup med glatte veje, mens de sidste billeder er fra Langeskov, hvor en bil er endt i grøften.

I nat kørte en indsatsleder i grøften nær Løgumkloster i Sønderjylland efter at være skredet ud i det glatte føre. Det kan du læse mere om ved at klikke HER.