17. jan. 2023 - 9:09

Politichef på anklagebænken for ulovlig overvågning af borgere



Arkivfoto

Tirsdag morgen er retssagen mod en tidligere politichef gået i gang i Retten i Nykøbing Falster. Den tidligere politileder sidder anklaget for at have overvåget fire personer, hvor han blandt andre metoder har brugt en gps-tracker, som er blevet sat på en bil.

Det skriver TV2 Øst, som har fået fat i anklageskriftet.

Her står, at manden har overvåget fire personer i over et år. Gennem søgning på politiets registre, Centralregistreret for motorkøretøjer, politiets sagsstyringssystem og politiets søgesystem.

Ifølge loven er det ikke tilladt at indhente disse oplysninger for politifolk, medmindre det er relevant i forbindelse med en politi opgave.

LIGE NU LÆSER ANDRE: 15-ÅRIG ELEV TIL LÆRER: JEG F….. DRÆBER DINE BØRN!

Overvågningen af de fire personer har stået på mellem 2019 og 2021, ifølge anklageskriftet.

Udover overvågningen er den tidligere politichef også anklaget for at overvåge en af de fire personer i hele 823 tilfælde. Det har han gjort ved at placere en GPS-tracker på personens bil. Denne person har været yderst interessant for manden, ifølge anklageskriftet.

LÆS OGSÅ: POLITIMEDARBEJDER ERKENDER: HACKEDE TELEFONER OG FILMEDE KVINDER I OMKLÆDNINGSRUM

For det har ikke været nok at følge personens færden i bilen. Den tiltalte har også skaffet sig adgang til personens iPad, Facebook, iCloud og hentet oplysninger fra teleselskabet, som personen var kunne hos.

Der er afsat tre retsdage til sagen, og hvis manden bliver dømt, kan det ende med en fængselsstraf.



ANDRE LÆSER OGSÅ