Mandag aften er flere patruljer rykket ud til en anmeldelse i en lejlighed i Københavns nordvestkvarter. Betjentene er i gang med at afsøge området ved boligblokken på Frederikssundsvej.
Politiet har været inde i en af lejlighederne på vejen, hvor man har talt med en mand og en kvinde.
Det fortæller Michael Andersen, som er vagtchef ved Københavns Politi, til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg har ikke mange kommentarer til det, men der er ikke nogen fare for naboerne i området. Vi har talt med den mandlige part i lejligheden, og i gang med at undersøge området omkring blokken”, fortæller Michael Andersen.
Politiet kommer til at være i området i længere tid, men kan ikke fortælle mere om, hvad aktionen er gået ud på.





