Politiaktion i København

Politi og ambulance er rykket ud

Flere politibiler og en ambulance er til stede på en adresse i København. Betjente er ifølge vidner trængt ind i en lejlighed

Københavns Politi er fredag eftermiddag til stede omkring Bispebjerg Bakke, hvor også en ambulance er til stede.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

Ifølge vidner har tre reaktionspatruljer opholdt sig tæt på en lejlighed, hvor de har trængt ind.

“En betjent er derudover set med håndjern og strips i hånden,” lyder det fra vores udsendte.

To patruljer har efterfølgende forladt lejlighedsadressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet arbejder ved en lejlighed

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder omkring politiaktionen, men politiet er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelser.

Det er under 24 timer, at politiet trængte ind i en anden lejlighed i København efter at være ankommet i flere gruppevogne. Det kan du læse mere om her.