Politiaktion efter episode i Matas-butik

En hundepatrulje afsøger området

Politiet er rykket ud med en drone og en hundepatrulje under en politiaktion efter en episode i en Matas-butik

Nordjyllands Politi har søndag eftermiddag overfløjet området omkring dyrskuepladsen i Aalborg med en drone, mens en hundepatrulje har afsøgt området på land.

Politikationen sker efter en episode i Matas i Aalborg Storcenter.

“Vi fik klokken 13.30 en anmeldelse fra en af Aalborg Storcenters vagter, der fortalte, at han havde tilbageholdt to østeuropæiske mænd for butikstyveri. Det var dog lykkedes de to at stikke af fra vagten. De løb fra storcenteret,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karten Højrup Kristensen til mediet Nordjyske.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er i gang med at sætte en drone i luften

De to butikstyve stak af i ukendt retning, og på grund af de mange gemmesteder i nærheden besluttede politiet at bruge en eftersøgningsdrone.

Til trods for indsatsen er det ikke ført til en pågribelse af de to mænd.

Ifølge vagtchefen er det en toilettaske, der er blevet ståljet fra Matas-butikken.

Hvis man har set to mænd løbe fra storcentret, bedes man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.