En politiaktion med en selvmordstruet person har resulteret i, at en motorvej er blevet fuldstændig nedlukket. Det er endnu uklart, hvornår vejen kan genåbne
Politiet arbejder torsdag eftermiddag omkring en motorvejsstrækning, hvilket har resulteret i en afspærring af samtlige spor i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet i sit traffikkkort.
‘Politiindsats, Vejen er spærret, Politiet dirigerer trafikken. Det er uvist hvornår der genåbnes,’ lyder det fra Vejdirektoratet.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk
På nuværende tidspunkt er det uklart, hvad politiet foretager sig på motorvejen, men der er ikke meldinger om, at der skal være sket et færdselsuheld.
Samtidig viser billeder fra stedet, at politiets indsats koncenterere sig omkring en bro, der går tværs over motorvejen.
Senere bekræfter vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup overfor mediet Nordjyske, at indsatsen skyldes en uligevægtig person, som står på den pågældende motorvejsbro.
Hændelsen foregår på E45 Frederikshavnmotorvejen mellem <15> Jyske Ås og <13> Sæby S fra omkring klokken 12.00.
‘Trafikken ledes fra ved Flauenskjold. Det er uvist, hvornår motorvejen genåbnes,’ lyder det videre.
Presse-fotos.dk følger sagen …
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord