Politi til stede ved skole i Køge: Leder efter narko blandt eleverne

Flere civile betjente med narkohunde foretog tirsdag formiddag narkokontrol på Køge Handelsskole.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

“Det er vores narkohundefører, der er til stede på skolen i samarbejde med skolen for at lave en stikprøve kontrol af lokaler og elever for at se, om der er nogen der er i besiddelse af stoffer,” siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Samarbejdet mellem politiet og Køge Handelsskole er en del af skolens nultolerance overfor narko på skolen og narkopåvirkede elever.

Politiet oplyser, at fire elever blev visiteret ved kontrollen, og at der blev fundet en mindre mængde hash på en af eleverne.